Calvin 1 by CXCR
Hytte nr: 02F
Navn: Calvin
Køn: Vallak
Alder: Ung Voksen
Højde: 267 cm ( 167 cm hved hesteskulderen)
Art: Kentaur – Appaloosa
Pelsfarve: Black Leopard (Hvid med sorte pletter)

Styrker: Han har ret høj udholdenhed og lette, hurtige bevægelser.
Svagheder: Oftest meget nervøs/ængstelig over om han har gjort eller gør noget forkert.

Personlighed: Calvin er egentligt en meget sød og uskyldig fyr, selvom han som oftest er noget nervøs og ængstelig overfor mennesker, fordi han automatisk og hurtigt bliver bange for, om han gør noget forkert i deres nærvær, da sådan noget før i tiden har scoret ham nogle ret ubehagelige resultater, som han selvfølgelig har fundet frem til, at han helst gerne vil undgå fremover.

Han er hurtig til at undskylde hvis han tror han har gjort noget forkert, eller irriteret nogen, og er også utroligt hurtig til at antage at man vil slå på ham hvis han gør noget der ikke nødvendigvis passer 100% med hvad man måske ville. Han er vandt til at mennesker ses som højerestående og nærer derfor også en afsindig stor respekt eller ‘ærefrygt’ overfor dem.

Det er ligegyldigt deres alder, køn eller sinds indstilling.

Overfor andre kentaurer og menneske/dyr hybrider, er han lidt mere afslappet, selvom han med nogle kentaurer dog også godt kan være lidt på vagt, fordi han er så anderledes som han er. Men han er ellers ikke videre bleg for at møde andre og gøre sig nye bekendtskaber og få sig nogle venner og veninder, der ikke er ligeså ‘farlige’ eller tricky at omgås.

Han er dog oftest ret dårlig til at tage initiativ til noget som helst, fordi han stort set altid har været vandt til at få af vide hvad han skulle gøre, måtte gøre og ikke måtte gøre.

Fortid: Calvin er født og opvokset i fangenskab, i en af de meget få byer ovre i USA, hvor folk faktisk gik op i hold af kentaur som en form for både sport og hobby, og hvor jo mere speciel individet var, jo bedre var det, og jo mere var det værd. Dette var også stedet hvor den samme kentaur kunne opleve at have et hav af forskellige ejere på kort tid, grundet dens værdi. Calvin var særligt speciel, og født hos en opdrætter der gjorde sig meget i appaloosa typerne, selvom de fleste par enten bare var almindeligt plettet eller blanket. Hans mor var bl.a. en sort appaloosa med plettet blanket, mens hans far faktisk var leopard plettet, i stedet for almindeligt plettet. Oddsene taget i betragtning, var det faktisk lidt af et held at Calvin også var leopard, eftersom nogle af hans ældre søskende istedet var meget mere ligesom deres mor, altså sort blanket, nogle med mere spotting end andre, og nogen helt uden spotting overhovedet.

Calvin brugte de fleste af sine ‘føl-år’ her også, før opdrætteren følte at han kunne tillade sig at sælge Calvin videre. Dog gik der ikke så lang tid efter at Calvin var blevet sat til salg, til han blev købt, og taget hen til en af entusiasterne’s gårde, hvor han her først blev puslet og nusset noget om, i hvert fald af børnene i husholdningen. Så helt slem var tilværelsen vel ikke for ham på dette tidspunkt, selvom der stadig kom flere regler og forventer for og til ham, som han blev ældre og samtidigt stadig noget større. Calvin mente nu ellers selv at han gjorde nogle ret gode forsøg på at gøre som hans herrer ville have ham til, frem for at gøre hvad han egentligt selv havde lyst til.

Igen på et tidspunkt blev Calvin så videresolgt, til nok en ny ejer, som var langt mere strid, og hver gang Calvin gjorde et eller andet forkert, om så han vidste det var forkert eller ej, resulterede det ofte i et slag, enten direkte fra ejerens hånd eller fra en pisk, og afhængig af hvor vred eller irriteret ejeren var på ham, kunne det mærkes på slaget, og nogle gange resulterede disse da også i små rifter og sår her og der. Aldrig noget videre seriøst dog, blot mega ubehageligt, selvfølgelig.

Dog på et tidspunkt gik det rigtig galt med hans opførsel, hvilket resulterede i en noget grum og ret heftig straf for ham. Han var selvfølgelig godt blevet advaret på forhånd, at hvis det fortsatte ville han blive straffet alvorligt, men han havde næppe tænkt langt, og havde ligeledes ikke været klar over hvad han havde gjort galt i denne omgang. Ikke desto mindre blev proceduren dog udført, hvilket ledte til megen stor smerte og ubehag for Calvin, både i øjeblikket såvel som efter. Herefter blev Calvin ligeledes også meget mere forsigtig og ængstelig, modsat så mange andre, som nok ville have været triggered og vrede konstant over et så personligt problem, men nej, Calvin var bange og usikker, for tænk hvad de kunne finde på at gøre næste gang?

Godt halvandet år efter blev Calvin solgt videre igen, til en anden ligeså strid herrer, men takket være Calvin’s erfaringer med den forhåndværende ejer, så vidste han godt at han med de her type mennesker, virkeligt skulle passe på, og vitterligt ikke gøre andet, end blot vente på at få af vide hvad man skulle eller måtte. Calvin var samtidigt nærmest bange for at trække vejret, for tænk hvis det var ilde set på i det øjeblik. Her oplevede han også at blive både slået og pisket hvis han gjorde noget, der ifølge ejeren, ikke var passende, uanset om Calvin vidste hvad han havde gjort eller ej. Det var vidst fælles for dem alle, ikke at samtidigt fortælle ham præcis hvad der havde resulteret i det pludselige sting af smerte og ubehag.

Her boede han i mange år, før han atter blev solgt videre, dog denne gang til en ældre herrer, der modsat mange af de andre der før havde ejet Calvin, faktisk var relativt venlig overfor ham, og nærmest lod til at have ondt af ham, og virkede nærmest sukkende hver gang Calvin for sammen i panik eller frygt. Dog hverken slog eller kostede han rundt med Calvin, men prøvede istedet på at genopbygge noget af hans selvtillid, og gøre tilværelsen bare noget bedre for ham. Dette var en af de meget få gange Calvin faktisk fik lov at opleve venlighed og ‘barmhjertighed’, så at sige.

Lidt hjalp det da også, selvom det nu stadig ikke var nogen mirakel kur, hvis man kan sige det sådan. Da den ældre herrer efter nogle flere år desværre døde af sygdom, var Calvin teknisk set fri, eller, i hvert fald indtil nogen fangede ham og solgte ham videre. Dog var der ingen der rigtigt hurtigt fandt ud af at den ældre var afgået ved døden, og Calvin holdt sig pænt i skjul, i tilfælde af at folk opdagede det og ville prøve at fange ham og enten beholde, eller videresælge ham.

Trods hans arbejde, blev han dog alligevel fundet, men af en der egentligt bare var på gennemrejse, og vedkommende bestemte sig for at tage Calvin med sig, i en form for midlertidigt samarbejde, før de til sidst skilte deres veje, og Calvin blev dirigeret i retningen af Ace, da vedkommende han ellers havde rejst med, mente at han måske der kunne få en bedre chance. Calvin er herefter ankommet til Ace.

Evne: Ukendt.

Andet:

  • Han blev kastreret som en form af tortur og afstraffelse.
    • Som et resultat, er han heller ikke ligeså muskuløs som så mange af hingste kentaurene er det.
    • Hans stemme er også lidt lysere, men dog stadig dyb nok til at man kan høre han er en han.
  • Han er generelt bange for, når hænder kommer for tæt på.
    • Han er trods alt vandt til at være blevet slået når noget ikke har passet menneskerne.
    • Han elsker dog at blive striglet og børstet.
      • Han har heller ikke noget imod at få ret det korte stykke man han er i besiddelse af, eller at få redt den lange sorte hale.
  • Han kan godt finde på at undskylde meget. Særligt hvis han tror han har gjort noget forkert eller forulempet nogen.
  • Han er vokset op med at have lært at mennesker står højere end ham, så generelt prøver han ikke kræfter eller noget af med dem.
  • Han har heterochromia.
    • Hans venstre øje er blåt og hans højre øje er mørkebrunt.
    • Som et rare feature, så øger det den pris han i forvejen ellers ville gå for, skulle man prøve at sælge ham.

Styrer: SuspexDog
Galleri:
Calvin 2 by CXCR
Calvin 3 by CXCR