Eleazer Cresswell by CXCR
Hytte nr:
09B
Navn: Eleazer “Khegir” Cresswell
Køn: Azer, Khegir, Kheg, Mr. Cresswell
Alder: 22
Højde: 196
Vægt: Under ideel vægten for et menneske.
Art: Monster/Mutant

Styrker: Han har en ret god lugtesans, og et ret godt ‘bluff’.
Svagheder: Hans følehorn er ekstremt følsomme og han hader når folk rør ved dem. Han er heller ikke så glad for når folk rør ved hans vinger.

Personlighed: Azer er en lidt speciel ung mand, og han er ikke rigtigt typen der tager shit fra nogle. Han har en generelt lav tolerance overfor andre folk, og en generelt kort lunte, hvilket betyder der ikke skal meget til for at gøre ham vred. Han virker ellers generelt til at være meget tilknappet (aloof), og virker generelt ikke særligt interesseret i at ‘åbne op’ for andre personer, uanset hvor gode deres intentioner så kunne være, eller om de selv er i ligeså speciel en situation som han selv.

Han skal dog ikke forveksles med en bange eller sky person, Azer er meget sikker på sg selv og har altid været utrolig selvsikker trods sine omgivelser og hvad der har foregået omkring ham. Han virker ligeså interesseret i kvinder som de fleste andre unge fyre, selvom han som oftest, trods hans – ifølge ham selv – charme ikke altid hjælper lige meget grundet hans noget specielle fysik.

Alt i alt har han det egentligt bedst alene, hvilket delvist er på grund af hans situation, og hvem han er som person.
Fortid: Azer er den yngste i en søskende flok på fire, som han ikke kender. Forvirret? Frygt ikke, lad mig istedet kaste noget lys over situationen. Azer er født i byen ‘Surprise’ i Arizona, USA. Allerede her som hans liv starter, starter hans problemer. Der var nemlig nogle komplikationer under hans fødsel, som kostede hans mor livet, og meget hurtigt fik hans far til at opgive drengen, fordi han anså det som Azer’s skyld, at hun døde. Azer blev derfor overladt til et børnehjem, hvor han endte ud i at bruge det første stykke tid af sit liv. På det tidspunkt var han bare ‘Eleazer’, herefter populært kaldet Azer af mange af de andre børn på børnehjemmet.

Azer blev hurtigt lidt af en ballademager, og lod altid til at være ude på at prøve grænser og se hvor meget han kunne slippe afsted med, hvor meget kaos han kunne forårsage før personalet på børnehjemmet opdagede det. Problemet i det var så bare, at der desværre ikke rigtigt var nogen som var interesserede i at adoptere ham, fordi man kun hørte om de mange negative ting drengen brugte sin tid på, fremfor de enkelte positive eller gode ting. Altså, personalet mente i hvert fald i lang tid at Azer bestemt havde potentialet til at kunne nå langt hvis han bare satte sig ind i det og var motiveret til at gøre det.

Problemet var bare, at han var meget interesseret i at være populær hos de andre børn og de lod til at synes det var mega sejt når han skabte ballade og særligt når han kunne slippe afsted med det. Selv i skolen fungerede det sådan og han brugte også afsindigt meget tid på at sidde efter, for flere forskellige grunde. Før eller siden, holder børn jo også op med at være børn, og bliver til teenagere i stedet, og da Azer nåede sine teenage år, blev han rykket til en anden institution der håndterede unge mennesker i stedet. Her blev hans mere eller mindre rebelske personlighed, forværret.

Han brugte meget tid sammen med de hårde drenge fra dette sted og blev ret hurtigt en del af deres bande af, praktisk talt, ungdoms kriminelle. Selvfølgelig startede Azer let ud til at starte med, men steg hurtigt i ‘rang’, så at sige, og de drengestreger og kriminelle aktioner drengene foretog sig, blev gradvist mere og mere voldsomme og mere seriøse. En dag gik det lidt for galt, og i en blanding af frygt og refleks fik Azer stukket en butiksejer ned, da ejeren havde truet med både det ene og det andet. – Heldigvis døde vedkommende da ikke, eller, heldigt for butiksejeren, men Azer endte med at blive arresteret og placeret i et ungdomsfængsel, fordi man fandt frem til at det, trods Azer’s opførsel, måske lige var hårdt nok at smide ham direkte ind i et fængsel for voksne.

Et problem der opstod her dog, var at der ikke kom nogen efter ham. Personalet fra ungdomsinstitutionen der havde været ansvarlig for ham havde meget hurtigt tilladt sig at ‘droppe’ ham. Dette begyndte selvfølgelig at gå op for ham efter noget tid hvor ingen dukket op efter ham, selvom han ikke virkede super overrasket over det, trods det måske et eller andet sted stadig skuffede ham en smule. Da der endelig kom nogen efter ham, var det et nyt individ, som nok virkede lidt for fin til sådan et sted, meeen han havde åbenbart hørt om det forladte udkast og var kommet efter ham.

Det viste sig at denne fyr var en videnskabsmand af en art, der åbenbart havde været ude og lede efter fortabte sjæle der enten ikke havde noget tilbage i deres liv, eller som ønskede noget nyt. Selvom, udfra hvad Azer fandt ud af, var de fleste helt klart bare ligesom ham selv. Unge mennesker som enten var blevet glemt eller forladt af dem omkring dem, eller som bare var individer der godt kunne ‘undværes’ hvis noget gik galt med dem.

Det vidste sig at videnskabsmanden også fiflede med nogle eksperimenter der gik ud på at ændre DNA’et og genetisk kode hos forskellige væsner, bpåde dyr og mennesker, og havde åbenbart fået lov af regering, samt andre videnskablige institutioner, til at lave forsøg på mennesker, hvilket var hvad han havde tænkt sig at bruge Azer og de andre til. Han havde åbenbart også fået konstrueret en maskine der ved at blive ‘forbundet’ til en forsøgsperson, kunne fastbestemme hvilket dyr eller insekt der ville passe bedst til vedkommende. Kort sagt, var den her videnskabsmand mere eller mindre forskruet, og hans intentioner var åbenbart at forsøge at skabe ‘monstre’ han kunne designe og ‘kode’ som han ville, som så bagefter kunne sælges til højestbydende.

Azer var dog ikke den første forsøgsperson til at blive ‘leget’ med, så at sige, men mens han blev tilbageholdt og kun kunne afvente sin tur, kunne han da sagtens høre en del af hvad der foregik, og blandingen af både råben og skrigen tydede på at det ikke var noget at se frem til. Der gik ikke relativt længe før man tog fat i Azer dog, for at gå igang med ham. Maskinen udvalgte hvilken type DNA hans egen skulle forsøges at blive blandet med, hvilket viste sig at være en Tarantula Hawk (Pepsis grossa), en type hveps der jager taranteller (Eller, hunnerne gør, hannerne lever som regelt af nektar). Men selvfølgelig skulle transformationen fra menneske, til en menneske-hveps hybrid ikke være hverken nem eller smertefri.

Ligefra starten af projektet der gik ud på at rode med hans DNA og genetik for at nå det ønskede resultat, brugte Azer meget af tiden på at være spændt fast til enten borde eller maskiner, afhængigt af hvor tidligt eller langt i processen han var, samt hvor godt eller dårligt det gik med ham. Det første stykke tid af proceduren husker han blot en tvunget og fastspændt position på et specielt bord, hvor han var låst til at ligge på sin ryg mens han fik forskellige indsprøjtninger og ligeledes fik koblet flere forskellige maskiner til sig, til at overvåge processen af eksperimentet, mens andre forskere samtidigt prøvede at fremskynde processen. Det skal siges at mange ændringer blev foretaget af anatomi både udadtil, såvel som indadtil.

På en måde var de mange ændringer, og modificeringer af hans DNA både en velsignelse og en forbandelse. Det tog faktisk relativt lang tid for forskerne at opnå det ønskede resultat, og var egentligt også afsindigt risikabelt, og de kom da også tæt på at tage livet af ham flere gange selvom de på mere eller mindre mirakuløs vis formåede at redde hans liv alligevel. (Det var trods alt en ret dyr process og et dyrt eksperiment og let’s face it, ingen gider spilde penge, vel?) Dog efter de var færdige med ham og han var i en ‘stabil’ situation, ‘gemte’ de ham væk, ligesom de enkelte individer før ham, selvom ingen af dem blev tilbageholdt i samme rum. Da man ville undgå risikoen for at de skulle angribe hinanden eller prøve på det.

Azer blev på dette tidspunkt tilbageholdt i et mørklagt rum bestående af fire metalvægge uden vinduer, og kun minimal belysning på bestemte tidspunkter af dagen, bare for at han ikke helt skulle miste fornemmelsen for dag og nat. Hans diæt blev også ændret itl hvad der nærmest virkede ekstremt og det var relativt få ting han faktisk fik lov at spise, og havde ikke fri adgang til hverken mad eller drikke, da man gerne selv ville kontrollere og styre hvornår han gjorde noget overhovedet.

På et tidspunkt fik faciliteten ansagt nye folk til at stå for sikkerheden, og en af dem var meget nysgerrig omkring de eksperimenter der foregik og ligeledes havde foregået her på stedet, og well, en ting førte til en anden og ét brud på sikkerheden var nok til at Azer kunne stikke af. Selvom det selvfølgelig er svært at gemme sig eller blende in, når man nu engang så ud som han nu gjorde. Faktisk, skabte hans blotte tilstedeværelse faktisk en del panik, og han mistede også næsten et øje, da en eller anden syntes det var fair at angribe ham med en kniv. Efter dette gik Azer faktisk kinda underjorden og brugte egentligt det meste af sin tid på at gemme sig, men også gøre det af med et hvert menneske der skulle snuble over hans gemmested.

Der kan argumenteres for hvor godt det gik for ham, men han formåede faktisk at undgå at blive fundet og fanget af de der videnskabsfolk og forskere i relativt lang tid. Selvom han alligevel ikke kunne holde det kørene for evigt heller, og stadig væk, til sidst endte med at blive fundet igen, og fragtet tilbage til forskningsstedet, hvor han på ny blev ført igennem en række af forskellig testing og eksperimentering på både godt og ondt, før han pludseligt mistede bevidstheden. Da han vågnede igen var han ikke der mere, men fandt i stedet sig selv i en lejlighed et eller andet sted. På ny overladt til sig selv og sin egen ‘skæbne’. Han skulle eftersigende være havnet på Ace.

Evne: Hvepse Fysiologi – Brugeren enten er, eller kan mimikke/forvandle sig til en hveps. /I Azer’s tilfælde er det en Tarantula Hawk (Pepsis Grossa) som er en enspænder-hveps (Men også en af de større, selvom hannerne typisk er mindre end hunnerne).
Styrker: Kan helt blive til en hveps (Pepsis grossa) hvis han vil, og enten i en størrelse der matcher hans normale menneskehøjde, eller hvad der normalt ses hos hvepse. Ligesom hvepse kan han flyve, og ligeledes klatre på de fleste overflader. Ligeledes bløder han ikke rigtigt når han kommer til skade, da hvepse ikke kan bløde, og fordi han (I sin hvepse form, men også delvist i sin normale form som set på billedet) har et exoskelet, så er han også mere hårdfør end et normalt menneske og normale hvepse.
Svagheder: Modsat de fleste andre folk der kan påtage sig en anden form som ikke dør når de er forsøgt dræbt i denne, så kan Azer sagtens dø alligevel. Hans vinger er desuden mere eller mindre skrøbelige og går de i stykker eller mister han dem så mister han automatisk også muligheden for at flyve. Desuden, så bliver han let distraheret af lys (mest i mørket though, hvor det skiller sig mere ud), og han har svært ved at se/bemærke glas. (Hvilket betyder at hvis der fx er en glasdør så er han 100% typen der vil gå direkte ind i den fordi han ikke ser eller lægger mærke til den er der). As a bonus – fordi han ikke er en kvinde, så kan han ikke stikke, så tjah, han har ingen gift eller sådan noget at gøre godt med.

Andet:

  • Hans antenner er MEGET følsomme og han vil ikke have at folk piller ved dem.
  • Han vil heller ikke have at folk piller ved hans vinger.
  • Han er ikke en fan af ting af stof og tøj, faktisk, fordi det alt for ofte ender med at side fast i ‘kløerne’ på hans arme og ben
    • Og det er ifølge ham selv, alt for meget arbejde at slås med at komme fri af igen.
  • Hans menneske krop er faktisk, grundet DNA og genmodifiseringen opdelt i sektioner (hvilket dog ikke er super tydeligt gennem tøjet)
    • Dette gør også at organer og indvolde er placeret anderledes, og selvom det meste af det har de mest basale funktioner (i.e. lunger til at trække vejret, hjerte til at pumpe ilt runt i kroppen, etc) så er der også visse ændringer til funktionerne.
    • Bl.a. pga den måde hans hvepse hale (ahem mave, basically) er designet, så har han faktisk også et større hjerte end et normalt menneske, men også enkelte ‘ekstra’ hjerter til at pumpe ilt rundt til alle dele af hans krop.
      • Ligeledes besidder han et ekstra sæt af indvolde som forefindes i hvepse halen.
      • Hans kønsdele er ligeledes også at forefinde der, eller, en del af dem er. – Hvordan hele hans system fungere er lidt et mysterie som han ikke engang selv har gidet tage sig tid til at undersøge.
    • Han bryder sig ikke om når folk prøver at røre ved hans hvepsehale, om det så er fordi de er nysgerrige eller hvad der er. Det er praktisk talt lig med at man prøver at tage ham på røven, og han synes ikke det er morsomt.
  • Tro det eller lad være, men han er ekstremt smidig.
    • Han kan sagtens føre sin hvepsehale længere frem og bøje den uden at han tager skade på nogen måde.
  • Man kunne sagtens losse ham mellem benene uden at det som sådan ville påføre ham nogen ekstrem smerte (modsat andre drenge), selvom man self stadig risikere selv at blive slået eller sparket til.
  • Han er meget klar over at han ikke kan stikke, og gør derfor heller ikke sig selv til grin ved at prøve, medmindre han ved at han alligevel er oppe mod en der er for dum til at vide det.
    • I sådanna tilfælde kan han godt finde på at ‘bluffe’.
  • Han foretrækker at bøje sin ‘hale’ fremad, istedet for tilbage, hvilket i nogle situationer kan virke akavet.
    • Han lader dog til at få det til at virke nogenlunde.
  • Han har et bedst forhold til møbler som sofaer, liggestole og endda sækkestole.
    • Han bryder sig mindre om normale stole som fx skolebord’s stole, køkkenstole, barstole, etc.
  • Han har lidt en sød tand. – En form for bivirkning. (Fik du den? bi-virkning? Bi, hahahah ej)
  • Seksuelt aktive forhold vil/ville være udfordrende for ham på dette punkt. (In fact, så kan det godt være det slet ikke ville kunne lade sig gøre)
  • Bryder sig ikke om røg.
  • Hvis han brækker en vinge, eller en arm, eller et ben, eller noget andet, så vokser det ikke sammen af sig selv og han ville skulle have hjælp til at fikse det.
    • Hvis han mister en vinge eller begge, så vokser de ikke ud igen.
  • Mindre alvorlige skader heler med en normal rate.

Styrer: SuspexDog