Johan1 by CXCR
Hytte nr: 10F
Navn: Johannes Horvat
Kaldenavn: Johan
Køn: Tyr
Alder: Ung Voksen
Højde: 305 cm (2 meter ved skulderen)
Art: Kentaur – Canadisk Elg

Styrker: Han er ret stærk, er ret hårdfør og ret udholdende.
Svagheder: Han har et stort temperament og er mere end tilbøjelig til at lade det løbe af med ham.

Personlighed: Han er et meget selvsikkert individ, der aldrig lader til at lade nogen træde på ham. Han er altid klar på at slås med hvem som helst der er modig eller dum nok til at stille sig op mod ham og udfordre ham, selvom han også hellere end gerne vil slås med folk der bare går i vejen eller som han finder irriterende. Han kan være meget intensiv nogengange og kan virke direkte intimiderende.

Han kan selvfølgelig også godt være flink, men dette er meget selektivt, og dem han er flinkest overfor, er generelt hunkønsvæsner, selvom han synes at være relativt ligeglad med om det så er menneske eller kentaur. En dame er en dame, og dem skal der bages på, hvis man kan slippe afsted med det. Johan har desuden også sin egen charme, selvom det er svært at tro. Han er desuden heller ikke just den jaloux type, men bare den direkte aggressive og udfordrende type. Det er trods alt det elgtyre gør, de udfordre konstant hinanden og er ligeledes heller ikke blege for at angribe andre dyr eller mennesker, og Johan har det tilfældigvis på nøjagtig samme måde.

Han har en ekstremt kort lunte og hvis man genere ham og driller ham, så skal man fandme være sikker på at man også kan løbe fra ham, ellers kan man ende ud i at komme alvorligt til skade. Johan er nemlig naturligt stærk, og han ved det. I denne forbindelse, er han heller ikke bleg for at blære sig med sin styrke og sine muskler, for at imponere medlemmer af det modsatte køn.

Han virker relativt ligeglad med børn, da de ikke rigtigt siger ham noget. Men han vil dog stadig sparke eller skubbe til dem, hvis de genere ham eller går i vejen.

Fortid: Johan er født i Rusland. Hans mor var dog syg og døende på det tidspunkt. Faktisk, døde hun blot nogle dage efter at have fået ham, og hvis ikke han selv var blevet fundet af en bonde der boede i nærheden, så havde han næppe været i live i dag. Det første stykke af hans liv gik på at vokse op og blive opdraget af mennesker, der havde et stille og roligt landliv. Ja, de levede af de afgrøder som de dyrkede og de dyr de opdrættede, og de var ikke blege for at lære Johan op i at hjælpe til med de forskellige daglige gøremål. Johan havde samtidigt en legekammerat, eftersom parret der boede og ejede gården havde en ung knægt der ikke var så forfærdeligt mange år ældre end Johan.

Hans liv virkede alt i alt relativt normalt i hvert fald. Modsat kentaurer så mange andre steder rundt i verden, lod hans adopterede familie til at anse ham som et andet fuldbyrdigt medlem af familien, fremfor blot en underlig hybrid de kunne brutalt udnytte til deres egne formål. Ikke at Johan ikke hjalp til en gang imellem dog. Da han var gammel nok til det, kunne han for eksempel afløse hesten der ellers ville have trukket ploven hvis hesten var syg, eller han kunne hjælpe med at istandsætte staldbygninger, hovedbygningen, hegn, osv. Han havde i realiteten ikke noget imod at hjælpe dem.

Dog blev gårdlivet også hurtigt utroligt trivielt og kedeligt for ham. Alt virkede som rutine efterhånden og det kedede ham. Hans bror havde ikke rigtigt tid til at slås med ham heller og hvis markerne skulle høstes, pløjes eller sås, var der meget strenge ordre om at Johan ikke måtte boltre sig der, hvilket stærkt indsnævrede pladsen hvorpå han kunne løbe sin energi af, siden han nægtede at gå på fold med hestene eller kvæget.

En dag kom der nogle folk forbi fra hæren, og de tog Johan med. De mente, at de bedre kunne udnytte Johan’s styrker og holde ham mere motiveret og engageret. Som en del af, nu hærens, ejendom, blev han blandt andet også øremærket, så man kunne se præcis hvor han kom fra, hvis han skulle forsøge at stikke af. Hos hæren modtog han megen intensiv træning og blev også oplært i brugen af våben, særligt skydevåben, selvom han selv nu stadig lod til at foretrække at stange eller sparke til folk.

Hvor vidt han nåede på nogle missioner eller ej, er uvidst. Men på en eller anden mystisk måde at han endt op på ace.

Evne: Ukendt
Andet:

  • Modsat normale feral-elge, så taber han ikke sit gevir.
    • Dog, hvis et brækker af i en kamp, vokser det dog ud igen.
  • Hans mørke pels er en indikation på at han er et ‘aggressivt’ individ.
  • Han bryder sig generelt ikke om fyre, særligt ikke fyre han ikke kender.
    • Dog hvis man kan formå at gøre sig venner med ham, er han mindre barsk og ‘farlig’ overfor dig.
  • Han er ikke ligeså bange for rovdyr som så mange andre kentaurer.
    • De fleste dyr ved at de kan dø af at få en elgklov i hovedet, så de undgår ham som regelt.
  • Hans flugtinstinkt er meget anderledes.
    • Han vil altid angribe først, frem for at flygte med det samme.
  • Grundet hans højde, sidder hans gevir nogengange fast i lavtsiddende grene.
    • Derfor foretrækker han helst åbne pladser, frem for skove og lunde.

Styrer: SuspexDog
Johan3 by CXCR