Sean Good by CXCR
Hytte nr: 05D
Navn: Sean Good
Kaldenavn: Sean, Køter (Af de mennesker der ‘ejer’ ham)
Køn: Mand/Hankøn
Alder: 24 år
Højde: 172 cm
Vægt: 65 kg
Art: Anthro-hund | Kinesisk Hårløs

Styrker: Han har pretty much en hunds sanser (sært), så hans hørelse og lugtesans er relativt god. – Bedre end et menneskes i hvert fald.
Svagheder: Grundet hårløshed, eller, pelsløshed, så har han let ved at blive solskoldet og sådan noget, hvis han ikke passer på (og evt. husker solcreme)

Personlighed: Sean er en lidt stille og tilbageholdende type. Han er generelt ikke så glad for mennesker efterhånden, fordi hans generelle oplevelser med dem, ikke har været super fede. Af samme årsager virker han derfor også letter nervøs og om ikke andet paranoid når der er mennesker i nærheden. Aldre plejer ikke at betyde så meget, selvom han dog lader til at kunne slappe mere af omkring børn fordi det er de eneste form for mennesker han ikke har haft direkte forfærdelige oplevelser med. Faktisk er de som oftest meget imponerede og nysgerrige omkring ham, så det er en relativt positiv situation.

Hans generelle attitude er ret edgy, og ser oftest ud som om han lider af permanent Resting Bitch-Face syndrom, hvilket sommetider resultere i at folk holder deres afstand. Dog, hvis man kommer igennem hos ham, og hvis man formår at faktisk opnå og vinde hans tillid, er han dog mere afslappet, og har bevist at han også besidder lidt af en happy-go-lucky og/eller laid back attitude, forudsat han føler sig tilpas og sikker nok.

Han er desuden ret god til at sanse folks humør og reagerer sommetider derefter.

Fortid: Hvorhenne i verden at han er født, er ikke vidst med sikkerhed. Hans forældre blev slået ihjel kort efter han var blevet født, hvorefter han blev efterladt til sin egen skæbne. Dog blev han fundet af andre mennesker, der trods den sære art han tilhørte, bestemte sig for at ‘beholde’ ham, i den overbevisning at han nok kunne bruges til noget når han begyndte at vokse. Allerede fra barns ben var hans liv ikke særlig fantastisk for ham, og for at lære ham at tie medmindre han blev talt til, fik han ofte bundet reb eller snor omkring munden for at forhindre ham i at åbne munden, og hvis han prøvede at række ud efter materialet det blev brugt til det, blev han med det samme slået på, til det til sidst sad fast inde i hans hoved at han ikke måtte.

Hans liv blev kun hårdere og mere uretfærdigt des ældre han blev, selvom hans ‘ejere’ for det meste prøvede på at undgå at skade ham så meget fysisk at det ville efterlade synlige ar. Det ville ikke passe sig på en anthro af hans slags, da han trods alt ikke havde noget pels til at skjule ar eller få dem til at virke mindre seriøse hvis han tog skade. Dog afholdt det ikke hans ejere fra at banke ham hårdt og slemt nok til at han oplevede at brække knogler, lige fra brækkede ribben, til brækkede lemmer. Hvis han ikke hørte efter hvad der blev sagt kunne de dog godt finde på at give ham et mindre hak i det ene øre. De skiftede dog mellem hvilket øre der skulle skæres i for hver gang en sådan situation opstod.

Sean lærte meget hurtigt at frygte mennesker, og en dag prøvede han også på at stikke af fra dem. Desværre nåede han bare ikke særligt langt, og blev med det samme bragt tilbage for at modtage en straf. Dette var mens han var teenager, nok en 16-17 år, eller derimellem. Hans meget impulsive forsøg på at flygte kostede ham i sidste ende kronjuvelerne, og for at markere det konstant synligt for omverdenen at han var blevet ‘ordnet’, fik han lavet et større hak i det ene øre, tydeligt inspireret af samme stil som man ville have gjort det med en almindelig vildkat hvis den var blevet ordnet.

Hele situationen bidrog til at ødelægge hans psyke endnu mere, og han faldt hurtigt ind i en depressiv periode, hvor han forsøgte at tage afstand til alt og alle omkring sig. Han snakkede ikke, havde ikke lyst til at spise og havde ikke lyst til at drikke, og begyndte faktisk efterhånden at tabe sig, og nåede faktisk så langt i denne situation at han ikke engang kunne holde sig selv oppe og endte med at blive taget indenfor i den større bygning hvor menneskerne holdt til. (Det havde ham ellers normalt ude i et hus der var nogenlunde på størrelse med et stort skur. Der kun lige var varmt nok til at ’skåne’ ham mod kulde, men som ellers kun indeholdt en seng og et lille bade område og kun lås udefra, og med tremmer for det vindue han sidst havde prøvet at stikke af gennem, og ellers kun enkelte andre vinduer der var for små eller højt placeret for ham.)

Uanset hvad så endte han indenfor og i et specielt rum hvor de faktisk havde noget forskelligt udstyr og sådan der hørte mere hjemme eller ville have været mere normal at finde på et hospital eller sådan. Midlertidigt havnede Sean her, hvor han fik mad og drikke intravenøst, grundet hans fortsat manglende lyst på både at spise og drikke. Dog var hans trængsler stadig ikke ovre. Et rygte opstod nemlig, men hvorhenne i verden at det først havde dukket op, var ikke vidst. Men tilsyneladende var der nogle individer rundt i verden, der var af den overbevisning at ting som lemmer, blod, organer, knogler, etc. fra mere sjældne freaks og monstre, åbenbart bragte held, hvilket gjorde at Sean’s ejere pludselig fik en helt ny idé til hvad de kunne bruge ham til.

Og en morgen havde Sean været vågnet op til at finde ud af at han igen havde fået spændt noget om sin mund sådan at han ikke kunne åbne den, og at begge hans ben og hans arme var blevet spændt fast. Ligeledes var et par remme placeret henover henholdsvis maven og brystet på ham, og en mindre rem der gik hen over hans hals, for fuldstændig at afholde ham fra at røre på sig overhovedet. Han havde fået noget beroligende ligeledes, men, bare ikke nok og de havde tydeligvis udeladt bedøvelse for denne procedure.

Det næste han hørte var noget der lød som en sav, efterfulgt af en pludseligt og meget skarp og intens smerte, lige over albuen på hans højre arm. Han hørte lyden af saven der problemløst skar gennem muskelvæv, nervebaner og knogler. Selvom han prøvede kunne han ikke flytte sin arm, og selvom han prøvede og havde lyst til at give lyd fra sig i smerte over situationen han var blevet tvunget ind i, så kunne han heller ikke dette. Selvfølgelig tog de hurtigt hånd om såret der var resultatet af amputationen af hans arm, men dette blev gjort på en stadig smertefuld måde.

Selv længe efter de var færdige med det, kunne han stadig mærke smerten og kunne ikke fokusere på andet. I og med at de ikke konstant kunne tvinge ham til at have sin mund lukket, begyndte menneskerne efterhånden at dope ham på smertestillende for at slippe for hans klynkeri, og holdt dette kørende længe, før de til sidst trappede langsomt ned i håbet om at det ville virke til at holde hans smerte niveau nede på et level som han burde kunne være klog eller i hvert fald stærk nok til at ignorere, sådan at de ikke behøvede at spilde resourcer på ham.

Han er dog på nuværende tidspunkt sat af på Ace, mens hans nuværende ‘ejere’ prøver at finde ud af noget nyt de kan bruge ham til, måske.

Evne: Ukendt

Andet:

  • Hans stemme er noget lysere og mere drenget end man forventer af en på 24. Han lyder ganske simpelt mere som en teenager.
    • Dette er fordi han blev kastreret i en alder af 16-17 år.
  • Han kan ikke så godt lide at man rør ved hans ører, hale eller hans armstump.
  • Hans piercinger er ikke noget han selv har valgt.
    • De blev ganske simpelt ‘tvunget’ på ham af hans ‘ejere’, for at få ham til at se mere “sej ud”.
    • Han her to øreringe i højre øre, en ørering i toppen af venstre øre, hans venstre øjenbryn er piercet (som set på billedet), ligeledes har han snakebite og navlepiercing.
      • Det store hak i hans venstre øre er en markering om at han er kastreret.
  • Hans tattovering er også en tvungen feature.
  • Hans halsbånd har intet hundetegn.
    • Han har dog en chip, i stil med hvad man giver normale hunde.
    • Denne chip holder info om hvem der ejer ham, eller ejede ham da han blev ‘chippet’. – Det hænder så bare at det er de samme individer, så yeah.
  • Overfølsom over for uld. Han kan ikke have tøj på der er lavet af uld da der er står, hvis ikke fuld sansynlighed, for at han får udslet eller eksem af det fordi han ganske simpelt ikke kan ‘tåle’ det.
  • Han lider af fantom smerter.
    • Dette betyder han stadig har ondt i bl.a. sin højre arm selvom han ikke har den mere.
    • Han har også stadig mere eller mindre ondt for neden, selvom disse smerter mere er ovre i at være ‘baggrundssmerter’.
      • Fantom smerterne i hans manglende højre arm er nogle gange ekstreme nok til at han vil udvise tegn på både smerterne og ubehagen ved det, ved fx. at tage sig til armstumpen som om det får det til at stoppe.
  • Han har en falsk arm og udstyr til at kunne spænde den fast til hans arm stump.
    • Men i og med at den falske arm ikke kan bruges til andet end at forsøge at skabe en illussion om at have begge sine arme, så benytter han sig ikke rigtigt af den.
  • Han er allergisk overfor chokolade.
    • Hvis han ikke var allergisk overfor det, kunne han ellers godt spise det uden fare, da hans fordøjelses system er mere lig det af et menneskes, end en hunds, selvom han self. ligner en hund.
  • Modsat normale hunde er han ikke farveblind.
  • Selvom det ser ud som om det er stylet med hårfarve, så er den sorte streg i hans ellers hvide hår IKKE lavet med hårfarve.
    • Den er en naturlig del af hans look.
  • Han kommer nemt til at fryse hvis det er for koldt, og der skal ikke ret meget til før det er for koldt.
  • Han kommer også nemt til at svede hvis det er for varmt, og her skal der heller ikke meget til.
    • Det er en meget fin balance han skal være på for at være helt tilpas.

Styrer: SuspexDog
Nedenfor ses Sean i hans ynglingstrøje:
Sean Good - with shirt by CXCR