Hytte nr: 01D
Gamle Navn: Vinicius Ferrers
Moderne Navn: Tazio Trevisan
Kaldenavn: Taz, Tazzie, Trev, Visan.
Køn: Mand
Alder: 1869 (Kronologisk), 26 (Fysisk – Fastfrosset)
Højde: 179 cm
Vægt: 71 kg
Art: Vampyr

Styrker: Det at han er en vampyr er nok den største styrke han har. Det giver ham trodsalt nogle fordele som andre overnaturlige væsner, og ikke-overnaturlige væsner så som mennesker, ikke har.
Svagheder: Grundet hans høje alder, så har han ekstremt svært ved at finde rundt i sine egne minder, og har ofte store problemer med at skelne mellem hvilke der er rigtige og hvilke der ikke er, og hvad der var og ikke var relevant for ham i diverse perioder af hans liv.

Personlighed: Taz virker ofte ganske afslappet, alt taget i betragtning. Han lader ikke til at være den mest seriøse fyr omkring, og lader dog, ærligt talt, ikke selv til at være særlig generet af det. Som oftest virker han egentligt underligt generøs, og virker relativt nysgerrig, og bliver faktisk let imponeret hver gang noget nyt bliver opfundet, bare fundet eller dukker op et eller andet sted, og han lader selv til nogle gange at blive overrasket over hvordan mennesker kan blive ved med at overraske ham, hvilket de faktisk kan. Skræmmende.

Taz er desuden kæk og har en noget nær urokkelig selvsikkerhed, og er ærligt talt ikke så nem at true eller skræmme. Taz kan dog også være noget nedladende, og det er ikke ulig ham at sige lige hvad der sådan falder ham ind, hvis situationen byder ham at sige sin mening eller generelt bare komme med et input af en slags. Han lader heller ikke til at tænke meget over hvorvidt hans input er godt eller dårligt, om det bliver taget som konstruktiv kritik eller set som en måde at hakke ned på eller håne andre folk, og han virker faktisk nogle gange oprigtigt forvirret når han opnår reaktioner han ikke lige havde forventet.

Han er lidt blunt og meget lige frem. Ekstremt dårlig til at pakke ting ind, fordi gennem det meste af hans liv har han faktisk været underligt vandt til at folk sagtens kunne tage sandheden og oprigtige meninger og holdninge ruden nødvendigvis at skabe sig over det. Eller, i hvert fald ikke i selskab med andre mennesker. Taz er dog alligevel på et punkt eller et andet, afsindigt charmerende, og lader særligt til at være særlig god til at få en efterstræbet opmærksomhed fra kvinderne. Måske det bare er hans italienske rødder.

Fortid: Han husker ikke rigtigt omstændighederne for hans fødsel, eller året særligt godt for den sags skyld. Han tror selv på at han det første stykke af sit liv havde et pretty, hvad siger man, normalt liv. Hvad end der nu lige kunne anses for normalt for så lang tid siden. Hans fødested var Rom, i Italien. Hans familie tilbage den gang var formodet af et højere socialt hieraki, men dog ikke kongelige eller ‘kejserlige’, så at sige. Taz blev syg i en alder af 23 (I år 172 – CLXXII) og havde ikke udsigt til et særligt langt liv herefter. Over de næste par år blev hans situation værre, selvom hans skæbne syntes at blive vendt op og ned på godt 3 år efter, hvor han blev ‘opsøgt’ af en mystisk ung mand der påstod at han kunne ‘kurere’ Taz (Dengang Vinicius). Det giver selvfølgelig sig selv at Taz var skeptisk overfor hvad han hørte, men i og med at han alligevel ikke følte at han havde noget at miste, givet han alligevel ville dø, og besluttede derfor alligevel at tage chancen med denne fremmede og hans ‘mirakelkur’, hvilket startede en bølge af events.

Det første Taz husker efter at have taget imod fyrens tilbud, var hvordan luften nærmest blev slået/revet ud af lungerne på ham som han blev ‘tacklet’ i en hurtig og næsten ulideligt smertefuld maner, skarpt forfulgt af følelsen af et par skarpe tænder der borede sig ind i siden af hans hals, selvom det på dette tidspunkt var relativt ’sent’ for ham at forsøge at bakke ud. Han var i hvert fald ikke i stand til at skubbe den fremmede af sig eller flytte sig. Det sidste han husker fra denne korte men brutale episode er hvordan han mistede bevidstheden. Da han vågnede igen var han disorienteret og ærligt talt forvirret, og han huskede en afsindig tørst der nærmest hev i ham, og ærligt talt var mere af en ubelejlighed end noget andet. Han husker ømheden fra bidet, og hvordan der kun var to små sår fra fyrens hjørnetænder, var der da han ellers mærkede efter. Det viste sig dog at han ikke var alene da han vågnede, ikke nok med at fyren fra før var der, var der også en bevidstløs ung kvinde, som åbenbart havde blevet bragt til ham af den samme mand der havde ‘angrebet’ ham.

Taz havde egentligt intentioner om at forhøre sig om hvad det var der lige var sket, men istedet for at forme en sætning af faktiske ord, kom han med en serie af hvæsende lyde, før en blanding af hans sult/tørst og nye instinkter overtog ham og det første han gjorde var at overfalde kvinden bare for at slukke sin sult. På dette tidspunkt overraskede han også sig selv, selvom det på samme tidspunkt også var som om realiteten af situationen slog klik for ham her, som om en ny puslespil brik var blevet lagt. Selvom, når han stillede nye spørgsmål, fik han ikke svar, eller, i hvert fald ikke de svar han ledte efter. De første par år efter hele denne episode, blev brugt sammen med den fremmede, som efterhånden blev noget nærmere en ven end noget andet. Han belærte da også Taz om de mest basale ting omkring denne nye og på et eller andet punkt ‘upopulære’ livsstil, for at hjælpe Taz til at kunne klare sig længere tid.

Det mest fundamentale som at jage, men også at huske at skifte mellem hvilke byer, eller lande man befandt sig i, når det var ved at være tæt på at folk ville kunne se at noget ikke stemmede. I lang tid kørte det egentligt meget godt for dem begge to, selvom de før eller siden begyndte at begå fejl, eller, Taz gjorde. Han var nemlig oftest meget opsat på at vende tilbage til Rom når han mente at det var sikkert igen, men grundet Taz’s utålmodighed, blev deres fravær og omrejse, fravær fra Romfaktisk kortere og kortere fordi Taz ikke var til at hverken hugge eller stikke i omkring sin mening/holdning til situationen. I sidste ende kostede det hans makker livet, og selv formåede han kun lige med nød og næppe at stikke af. – Det var det første tidspunkt nogensinde hvor han oplevede nogle af de tidlige ‘monster jægere’.

Det var faktisk et ret hektisk møde, og et eller andet sted har Taz nok følt sig skyldig over hvad der skete med hans makker, selvom det selvfølgelig på det tidspunkt har været lidt for sent. Efter dette var hans liv betydeligt hårdere, fordi, det er altid hårdt når man er helt alene.Eller, alene og alene, der var selvfølgelig stadig mennesker og dyr, men det var jo ikke helt det samme. Han rejste oftere rundt på dette tidspunkt og blev sjældent et sted længe af gangen, hvilket heller ikke gav ham særlig meget tid eller mulighed for at lære nye områder eller lande at kende, og samtidigt også gjorde det svært for ham at gøre sig venskaber og bekendtskaber med andre mennesker. På et tidspunkt mødte han dog en ung kvinde, som han syntes at komme ret godt ud af det med. I ret lang tid formåede han også at holde sin hemmelighed for sig selv, indtil hun en nat tog ham i at angribe et andet menneske. Selv bemærkede han hende ikke før hans rødglødene øjne låste sig mod hendes, med sine spise tænder boret ned i halsen på individet han havde angrebet.

Dog viste det sig at fyren an havde angrebet, havde haft dårlige intentioner og faktisk havde overvejet og endda nået så langt som at planlægge, hvornår og hvordan han skulle få kløerne i pigen. På en eller anden måde formåede Taz at afholde sig fra at angribe hende selv som næste bytte den aften, hvilket måske var meget godt, selvom risikoen for at hun måske var blevet for bange og kunne finde på at tilkalde jægere stadig var der. Dog blev dette aldrig til noget, og hun lod relativt hurtigt til at komme sig over chokket. Faktisk, så tillod hun stadig Taz at opholde sig i nærheden, og i frygt for at nogen skulle opdage hans hemmelighed, tilbød hun ham endda at han kunne flytte ind hos hende, hvilket han gjorde. Over flere måneder blev de to meget tætte, og endte mere eller mindre som et par, selvom Taz godt vidste at hun som menneske, aldrig ville kunne blive hos ham for evigt.

Det viste sig også at skæbnen generelt ikke havde de planer for dem, og hun blev syg. Taz var dog ikke klar til at give op på hende, og herefter tilbød han at forvandle hende. Hun tøvede først, men endte i sidste ende med at gå med til det. Det gik lige med nød og næppe uden at han fik slået hende ihjel, og hun fik det da også bedre, med hans hjælp. Problemet var så bare at den bedring andre folk så i hende, skræmte dem, og ikke gav mening. Dette kostede hende alligevel i sidste ende livet da jægere blev tilkaldt. Efterfølgende stak han af igen, da han ganske simpelt ikke havde andet at gøre. Han gik derefter hen og sank ned i en depressiv periode, hvor han samtidigt også blev mere aggressiv på grund af hans frustrationer. Han jagede mere hyppigt, indtog mere føde end hvad han nødvendigvis havde brug for.

Hvad han har haft brugt århundrederne på og sådan efterfølgende var brugt på at strejfe. I nogle perioder for han vild og foblev sådan i lang. Hvor han for vild henne, eller generelt opholdt sig ændredes stort set hvert århundrede, og dette resulterede i at han rejste mere end hvad han havde gjort før. Han holdt sig for det meste fra mennesker på det her tidspunkt, på grund af skrøbeligheden der var i det med at omgås mennesker. Hans hukommelse begyndte også at ændre sig og på et tidspunkt glemte han hvad han hed, og da der endelig var nogen han rendte ind i som spurgte til hvem han var, sagde han bare det første der lige faldt ham ind.

Han er efter endnu længere tid havnet på Ace.

Evne: Disintegration – Evnen til at opløse objekter, individer eller dyr gennem berøring. Hvis dette er hvad han har lyst til selvfølgelig.
Styrker: Ret brugbart hvis han finder sig selv i farlige situationer hvor det kan være nyttigt at kunne opløse/disintegrere ting.
Svagheder: Han ved ikke endnu at han kan dette, så teoretisk set kan han ikke endnu.

Andet:

  • Født et eller andet tidspunkt i år 150 (CL). (2nd Century)
    • Dette gør ham til en relativt gammel fyr, lol.
  • Han kan ikke huske sit rigtige navn.
    • Han ville derfor nok også blive afsindigt forvirret hvis nogen tiltalte ham med det.
    • Tazio var navnet på en af hans venner på et tidspunkt, men i og med at denne person er død og borte, har han pretty much overtaget navnet.
  • Han har kun to ar på hans krop. Disse er lokaliseret på venstre side af hans hals.
    • Dette er hugtandsmærkerne fra vampyren der forvandlede ham.
  • Hans øjne lyser rødt op når han er sulten og når han spiser.
    • De lyser også op når han bliver vred eller kommer ind i et stadie som han selv referere til som “blood rage”.
  • Hans hjerne fungere som et menenskes.
    • Derfor er hans hukommelse også noget scattered, fordi mennesker ikke lever så lang tid som han indtil videre har gjort.
  • Han jager ikke altid aktivt.
    • Faktisk, foretrækker han at røve blodbanker da det er nemmere.
    • Det er også lettere for ham at finde sit ynglings blod.
      • Dette er O Positiv.
  • Nem at genkende i hans flagermus form.
    • Han er noget større end almindelige flagermus, dog ikke gigantisk.
    • Desuden er han mest sort, mens hans vinger er præget af en mørkeblå/sort-ish farve.
      • Hans vinger er heller ikke spor gennemsigtige.
      • Hans hjørnetænder er synlige i denne form.
      • Hans øjne er røde.

Styrer: SuspexDog
Playby: Marshall Lee the Vampire King (genderbend version af Marceline fra Adventure Time)
Galleri:

Tags: Anime, Mikioh, Adventure Time, Marshall Lee the Vampire King, deviantART, Tumblr, Pixiv, Fanart, PNG Conversion, Bad Apple!!


Billedresultat for Marshall Lee vampire king as bat
Pg25 I Never Said You Had To Be Perfect... by Hootsweets
Som Flagermus:
Tazio Bat by CXCR

Kæledyr:

Ejer: Tazio Trevisan
Race: Zombie kat
Navn: Schwabelle
Alder: Ukendt
Køn: Hun
Andet:

  • Hun har andre kælenavne, og Taz refere bl.a. også til hende som Schwash, Schwabby og Schwab.
  • Da hun er en zombie kat, og derved undead, så kan hun ikke dø af naturlige årsager.
    • Hun kan dog stadig dræbes ved samme midler og metoder som menneskezombier.
  • Hun opfører sig dog som en almindelig kat.
    • Det vides ikke rigtigt om hendes zombie-isme kan smitte andre mennesker eller dyr.