Hytte nr.: 10C
Navn: Terrance Fuller
Kaldenavn: Terry
Køn: Mand
Alder: 20 år
Art: Menneske

Styrker: Han har fået et rigtig godt nattesyn.
Svagheder: Han får en slags allergisk reaktion og frygtelig hovedpine af at blive rørt af jern.

Personlighed: Terrance er blevet en meget drilsk og fræk dreng, og han er blevet frygtelig doven. De to ting gør at han gør absolut alt for at slippe over hvor gæret er lavest, og nogle gange bare helt er ligeglad, hvis han vurdere at konsekvenserne ikke er slemme nok. Han er også meget kaotisk på en måde. Han gør lidt hvad der passer ham, både godt som skidt, og han er ikke til at regne med at han dukker op på et aftalt tidspunkt. Han kan stadig være en venlig person og han plejer ikke at være direkte provokerende, selvom han godt kan lide at drille. Han er vild med natur, og foretrækker at være udenfor, uanset vejret. Han kan sagtens bruger mange timer på bare at gå rundt. Han snakker en del med sig selv, men hvis konfronteret med det, vil han påstå at han snakkede med nogen, enten dyr eller planter, også selv det ikke giver mening. Han er meget nysgerrig, både for andre mennesker, men også i sær for verden omkring ham. Det har dog lidt flytte sig fra en videnskabelig nysgerrighed til en mere åndelig og spirituel nysgerrighed.

Fortid: Terrance kommer fra en velhavende familie i Boston. Begge hans forældre var berømte forskere og han drømte om at følge i deres fodspor som enten forsker eller ingeniør. Han klarede sig flot i skolen og da han var færdig med high school valgt at han at tage et par år væk fra skolen. I første omgang fik han et skod job på en tankstation, som han virkelig ikke gad. Han var dog så heldig at han fandt et andet job, på et overraskende stort men relativt ukendt bibliotek. Ejeren var en gammel, venlig dame, ved navn Magnolia Silverflame. Hun havde mest af alt biblioteket som en hobby. Det var hendes egen personlige samling af bøger, som hun havde samlet igennem sit liv på den ene eller anden facon. Mange af bøgerne kom fra donationer, men endnu flere, var bøger Magnolia selv havde samlet på sin rejser. Det var dog ikke kun bøger som biblioteket gemte på, selvfølgelig var der også aviser og magasiner, men også skriftruller, artikler skrevet på pergament papir, nogle få stentavler med runer og hieroglyffer, der var sågar et langt stykke egetræs bark med tekst på, hængt op på en af væggene. Terrance syntes at der var mere at læse end et menneske kunne nå i løbet af et enkelt liv, men Magnolia påstod at hun havde læst det hele. Eftersom det var et privat bibliotek, skulle folk betale et gebyr og depositum for at låne bøgerne, for at undgå at for mange stjal dem. Der var dog nogle bøger som ikke måtte forlade biblioteket. Terrance var ret glad for jobbet. Det betalte overraskende godt, og der var ikke så meget han skulle lave. Sætte bøger på plads, stå for udlån og aflevering, og evt. ringe hvis nogen ikke havde afleveret sine bøger. Der var også lidt andre opgaver som at feje gulvet og en pejs der skulle have brænde. Men han fik det meste af sin tid til at gå med at læse. Som mange andre af bibliotekets gæster foretrak han det der ikke måtte lånes ud. Det kunne nærmest ikke gå ind under normale genre. Mange af bøgerne fortalte om magisk lande, utrolig væsner og ondskab i skyggerne, men alligevel virkede de mere som faktuelle bøger end fiktion. Der var rejseguider, opslagsværker, opskriftsbøger på mystisk medicin lavet af endnu mere mystiske planter. Han var opslugt af det hele og selv hans drømme foregik i de her fantastiske verdener. Som han komme dybere ind i den her mystisk samling, begyndt bøgerne at være underlige på en måde. Mange snakkede om magi som en hverdags ting og flere af dem forklarede hvordan man kunne bruge magi og besværgelser. Selvom han ikke
troede på at det var rigtigt, kunne han ikke lade være med at prøve, men som han forventede, skete der ikke noget. Han prøvede fra tid til andet at google forfatterne og slå ting op i forums for at finde ud af om nogen kendte til dem, men havde kun meget lidt held med det. Hans forældre var lettere bekymret for at han brugte så meget tid på noget der ikke var virkeligt, og syntes derfor at han skulle finde et andet sted at arbejde. Han havde ikke så meget et valg, og blev derfor ansat som assistent for sin mor, på det museum hun arbejdede på. Arbejdet var langt mere krævende og meget kedeligere end på biblioteket, men i det mindste var lønnen lidt bedre. Han besøgte i ny og næ biblioteket for at læse i hvad han kaldte ”forbudt litteratur” eftersom hans forældre ikke ville have at han læste i det. En dag på museet, kom der en kasse
ind med nogle bøger med ”mulig historisk betydning”, sendt af en ukendt. Han var så heldig at få lov til at hjælpe med at gå igennem bøgerne. Det var selvfølgelig ikke bare at samle en bog op og læse den. Nej, der skulle gennemgås forsigtigt med handsker og der skulle tages billeder af alle siderne. Mens han var i gang
med at gennemgå en bog omhandlende nogle indianer stammer, opdagede han at det mindede ham om noget han havde læst før. Et navn på en af forfatterne, han ikke kunne finde noget om, dukkede op. Ind i mellem var der opskrifter på medicin, som han havde læst i biblioteket. Der var en besværgelse i ny og næ, og flere navne på ting og steder fra de mystiske lande dukkede op. Han undersøgt bogen og fandt frem til navnet på dens forfatter. En kvinde med samme navn Magnolia Silverflame stod til at have skrevet bogen, men den var dateret for over 200 år siden, hvilket gjorde det urealistisk at det var samme Magnolia, som ejede biblioteket. Det hele forvirrede ham meget, men han fortalte ikke nogen om hans lille opdagelse. Dog tog han hen til biblioteket for at spørger Magnolia om hvorfor hendes navn dukkede op i en så gammel bog. Dog da han ankom til adressen var hverken kvinden eller biblioteket nogen steder at finde. Det hele gjorde ham paf og frygtelig forvirret, og da han spurgte sine forældre om biblioteket, vidste de ikke hvad han snakkede om og sagde at han kun havde arbejdet på tankstationen i al den tid. Intet gav mening. Hans minder fra biblioteket var alt for virkelige til at han bare kunne have fundet på det. Da han kom på arbejde igen dagen efter var bogen med kvindens navn væk og ingen vidste hvor den var. Han prøvede at fortsætte som normalt, men det nagede ham noget. Der gik et par måneder før der skete noget mystisk igen. Han modtog et mystisk brev med ordene ”Tak for hjælpen, mit bibliotek var så nydeligt med dig i det. Jeg er ked af at jeg blev nød til at flytte det”. Igen var han forvirret og hans forældre var begyndt at opdage det. Han spiste dem af med at han bare var faldet ud med en ven, og de virkede til at købe den. Dog holdt mystikken ikke op. Ikke længe efter han modtog brevet, dukkede der endnu en kasse op på museet med flere bøger. I sær en fangede hans øjne, faktisk fangede den alles øjne. Det var en enorm bog, der målte 1 x 0.5 meter og
vejede over 80 kg. Den havde et omslag af noget der mest af alt kunne beskrives som bark, og siderne lignede at de bestod af gigantiske blade. Han fik lov til at kigge på den sammen med sin mor og på forsiden fandt de lidt tekst skrevet i et ukendt skriftsprog. Dog var det ikke ukendt for Terrance. Han kunne nemlig genkende det som et sprog kaldet ”Feyrish” som var beskrevet af en af rejseguiderne han havde læst. Han kunne dog ikke rigtig tyde det, men tegnene var bare så genkendelige. Bogen var skrevet i samme skriftsprog, så det var umuligt for dem at tyde hvad der stod, men heldigvis var der mange billeder som kunne giv en mild forståelse af bogens indhold. I et kort øjeblik, hvor han var alene med bogen, slog han om på en dobbelt side fyldt med runer, hieroglyffer og symboler. Han stod og studerede dem nøje og efter et
stykke tid syntes de at bevæge sig i mønstre. Hans syn blev pludseligt sort og det næste han husker er at han ligger i en hospitals seng, åbenbart to dage senere, med hans mor siddende i en stol ved siden af hans seng. Med undtagelse af en bragende hovedpine havde han det egentlig fint. Lægerne sagde god for ham, da der ikke var noget galt med ham. Da han kom hjem, var hans forældre meget beskyttende og han fik ikke lov til at tage på arbejde eller knapt nok forlade huset. Dog fik han hele tiden trangen til at stikke af, især om aftenen og omkring midnat. Han brugte en god del af sin tid på at gå lange ture i parker og andre steder med meget natur, og opdagede at hans nattesyn var blevet utrolig godt. Han havde også fået en frygtelig appetit og spiste usædvanligt store mængder af mad. Da han endelig fik lov til at tage på arbejde
igen, måtte han ikke komme nær den store bog, men han var frygtelig tiltrukket af den. Og da det endeligt lykkedes ham at komme tæt nok på bogen, opdagede han at han kunne læse hvad der stod i den til stor overraskelse og forvirring. Han nåede dog ikke at læse meget i den, men forsøgte at komme til at læse så meget i den som muligt. Over de næste par måneder begyndte hans adfærd at ændre sig mere udover hans midnats ture og enorme appetit. Han begyndte at gå barfodet rundt så meget som muligt, han blev meget drilsk og fræk, begyndte at stjæle og var generelt ligeglad med regler og hvad hans forældre sagde. Han ændrede sig også fysisk. Hans hår blev uredeligt, mørkere og begyndte at vokse uregelmæssigt og hurtigt. Nogle gange voksede det flere centimeter på bare enkelt nat, mens andre gange virkede det meget normalt. Hans øjne ændrede også farve og blev meget mørke og nok mærkeligst af alt, fik hans hud et svagt grønt skær, som mest tydelig i aften solen. Hans forældre opdagede hurtigt ændringerne og uden at vide hvad de ellers skulle gøre, valgte de at få professionel hjælp. Derfor sendte de ham til Ace, i håb om at han kunne blive normal igen, så de kunne få deres søn igen.

Evne: Soul fragmentation. Han har fået et stykke af en sjæl sat fast til sin egen. Det sjælestykke han har
fået, kommer fra et magtfuldt menneske og Archfey kendt som Nahkriin, The Autumn King. Selvom han i
bund og grund stadig er sig selv, så har det været skyld i en række mentale og fysiske ændringer.
Sjælestykket blev sat ind i ham, da han læste en magisk bog kaldet ”Scourge Without a Conscience” som
også er kendt som The Red Book. Han er dog ikke selv klar over dette, selvom navnet Nahkriin tit dukker op
i hans tanker.

Andet:

  • Selvom han intet har imod tilberedt mad, så foretrækker han rå frugt, grøntsager og kød.
  • Af tilberedt mad er hans ynglings pandekager og han kan bare spise uendeligt af dem.
  • Et resultat af transformationen er at han en negativ reaktion til jern, da mange Fey væsner har en svaghed overfor Jern.
  • Fordi han ofte tager på time lange midnats ture i skove og andet natur, er han ofte umulig at få op om morgen og kan sagtens sove det mest af formiddagen væk. Også selvom han har en million alarmer sat til og han har aftaler.
  • Han finder det sjovt at tage andres ting og gemme dem, så han kan se dem lede efter det.
  • Selvom han ikke kan tale med dyr og planter, føler han alligevel at de kan forstå ham og han føler at han kan mærke deres svar, selvom de ikke nødvendigvis siger noget til ham.
  • Grunden til at noget af Nahkriins sjæl var i The Red Book, skyldes at i de få sekunder inden at han blev slået ihjel, kastede han en besværgelse på bogen, for at redde sin sjæl. Han blev dog ikke færdig, så det var kun et stykke af hans sjæl der endte i bogen. Havde det været hele hans sjæl, havde den komplet overtaget Terrys krop og Nahkriin ville i princippet være vendt tilbage fra de døde.
  •  Magnolia Silverflame, er en gammel elver, som har brugt sit magisk forlængede liv på at fylde hendes bibliotek op med alt hun fandt interessant. I sær ting om mystiske, magiske verdener vakte hende stor interesse. Biblioteket kunne magisk flyttes, for det meste for at undgå at blive opdaget af knap så venlige folk.

Styrer: SuspexDog